Børn og unge

At blive forældre
– især for første gang – er en stor omvæltning. Vi skal give vores børn den bedst mulige start på livet og sikre, at deres familier har trygge og stabile rammer. Derfor vil jeg styrke indsatsen for søvn- og ammevejledning samt sikre mere tid til sundhedsplejerskerne i hjemmet.
Det giver barnet et bedre udgangspunkt, og familierne får større ro, tillid og tro på egne evner – kort sagt bedre mulighed for at være familie.
Vi skal også have mobilfri skoler med mindre skærm og mere nærvær. Mobiltelefoner forstyrrer samværet og øger risikoen for, at børn udsættes for indhold, de ikke er klar til.
Derfor skal vi fjerne mobiltelefoner helt i indskolingen og på mellemtrinnet. I udskolingen skal der indføres en forpligtende mobilpolitik, hvor eleverne inddrages aktivt.
Det handler om at styrke børns sociale fællesskaber og kompetencer, og skabe trygge læringsmiljøer med fokus på nærhed og relationer.